Gik hjem og sov, mens bilen brændte

[size=3]En 30-årig mand fra Skørping-egnen har problemer med både sin bil og med politiet, efter at det natten til søndag gik galt for ham på Hanehøjvej ved Fræer.[/size]

Manden mistede herredømmet over sin bil og landede ude på en mark, hvor bilen sad fast på en nedkørsel til en vej. Bilen brød i brand, hvorefter manden stod ud, kiggede lidt på ilden - og gik hjem og lagde sig til at sove.

Et vidne kontaktede politiet, som kort efter kunne hente manden på hans adresse. Han blev taget med til politistationen i Hobro, og en blodprøve skal nu afgøre hans promille.

Også en 19-årig mand fra Astrup-egnen i Himmerland var i kontakt med politiet natten til søndag. Han kom ved midnatstid kørende i Aalborg, hvor han ramte en taxi, da han drejede til venstre fra Strandvejen ad Gammel Strandvej.

- Og det skal man ikke gøre - slet ikke når man samtidig er i beruset tilstand, konstaterer vagtchef Per Jørgensen hos Nordjyllands Politi i Aalborg.


Seneste nyt

fra Nordjylland