Grundlovsforhør i voldtægtssag

Nordjyllands Politi har anholdt mistænkt for voldtægt.

Nordjyllands Politi anholdt i nat en 18-årig mand, som nu er sigtet for voldtægt af en 21-årig kvinde natten til lørdag. Voldtægten foregik i en baggård til Boulevarden. Anholdelsen foregik uden dramatik, da en politipatrulje i Aalborg centrum pludseligt fik øje på den mistænkte mand, som havde været efterlyst hele dagen.

Her til formiddag bliver der afholdt grundlovsforhør i retten i Aalborg, og TV2/Nord følger sagen. Samtidig så efterforsker Nordjyllands Politi, om der er forbindelse til en lignende voldtægt af en 24-årig kvinde på Boulevarden for 14 dage siden.


Seneste nyt

fra Nordjylland