Gutterne fra kutterne laver røgeri i Vester Thorup

To brødre fra kendt tv-serie laver røgeri sammen med deres søster. De satser på råvarer, som de selv fanger, men også laks.

I morgen fredag åbner et nyt røgeri i landsbyen Vester Thorup ved Fjerritslev og ikke langt fra Thorupstrand, hvor mange af råvarerne, især torsk, til det ny røgeri vil komme fra.

 

De tre søskende Jesper, Lisbeth og Bo alle med efternavnet Olsen åbner Thorupstrand Røgeri i Vester Thorup.
De tre søskende Jesper, Lisbeth og Bo alle med efternavnet Olsen åbner Thorupstrand Røgeri i Vester Thorup.
Foto: Tor Løkken

 

Det er nemlig brødrene Jesper og Bo Olsen, der sammen med deres søster, Lisbeth Olsen, har besluttet at åbne røgeri.

Brødrene, der fisker fra Thorup Strand og er kendt fra tv-serien Gutterne fra Kutterne, skal levere fisken og passe røgningen, mens deres søster skal stå for det administrative og passe butikken.

Målet er også at sælge til forretninger over hele Danmark, men de tre søskende tager et skridt ad gangen.

- De sidste mange uger har vi prøvekørt rygeovnen og eksperiementeret med forskellige krydderier. De fisk, der går herfra, skal bare være i orden, lyder det fra Jesper Olsen.

Det er vores egne fisk vi gerne vil være kendt for, siger de tre søskende i flok

Der har også sneget sig fremmede fisk ind i røgeriet, nemlig norske laks, som de tre ved vil blive efterspurgt.

- Men det er vores egne fisk vi gerne vil være kendt for, siger de tre søskende i flok. 

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan Bo, Jesper og Lisbeth gør klar til åbningen.  

Og i Nordjylland Live i aften kan du møde dem i studiet.


Seneste nyt

fra Nordjylland