Hanstholm Havn udvides for 450 millioner

Et lån på 450 millioner kroner til udvidelse af Hanstholm Havn blev tirsdag aften godkendt af kommunalbestyrelsen i Thisted.

Hanstholm Havn vil låne 450 millioner kroner til investeringer i havnen og udvidelser af havneområdet. En plan kommunalbestyrelsen i Thisted havde mange rosende ord til, det skriver Limfjord Update. 

Kommunalbestyrelsen i Thisted godkendte da også planen om at låne 450 millioner kroner med kommunegaranti til udvidelse af havnen. Hvilket skabte stor glæde ved flere blandt andet Thisteds borgmester. 

- Jeg er rigtig glad for den beslutning der er truffet her til aften, fordi det er ligesom grundlaget for at vi kan komme videre med de udvidelses planer vi har arbejdet med de seneste halvandet år, siger Lene Kjeldgaard Jensen, borgmester i Thisted Kommune, Venstre. 

Udvidelsen af Hanstholm Havn består af to dele. De nuværende bygninger på havnen skal renoveres og nye bygninger skal etableres. Bygningerne skal bruges til de fisk der bliver landet på Hanstholm Havn. Anden del består af en større udvidelse af molerne i Hanstholm. 

Næste skridt i havneudvidelsen er at finde ud af, hvor rentesatsen på millionlånet skal ligge, og hvordan denne udvidelse kan foregå med mindst risici for alle parter, 

- Nu skal vi begynde at arbejde med den risiko, vi kan tage. Vi skal have fastlåst renten og få den sikret. Så har vi en bygherrer-rådgiver, der skal til at arbejde med, hvordan det rent fysisk kan lade sig gøre. Han skal også afdække de risici der er omkring selve byggeriet, siger Lene Kjelgaard Jensen. 


Seneste nyt

fra Nordjylland