Havneudvidelse i fare

Udvidelse af Hanstholm Havn bliver langt højere end antaget.

Den storstilede udvidelse af Hanstholm havn kan være i fare. Licitationen af den første etape af havneudvidelsen endte med at det billigste tilbud er på 875 millioner kroner. Det skriver TV Midt/Vest.

Tilbuddet er hele 375 millioner kroner dyrere end hvad havnen selv havde forventet.

- Resultatet af licitationen er både overraskende og særdeles uheldigt. Vi må konstatere, at vi står i en ny situation, og vi må se på, hvilke muligheder vi reelt har, siger Birgitte Juhl, der er direktør for Hanstholm Havn til TV Midt/Vest.

Planen for havneudvidelsen har hidtil været at kontrakten med entreprenøren skulle være underskrevet i november. Nu ser planen ud til at skride.

- Vi er meget overraskede over, at de eksperter, som har beregnet anlægsbudgettet, har skudt forbi de tilbud, som nu er modtaget fra entreprenørerne, siger direktøren til TV Midt/Vest.


Seneste nyt

fra Nordjylland