Heldig forglemmelse reddede hus fra flammerne

Foto: arkivfoto

En hurtig indsats fra husets datter forhindrede mandag morgen en villabrand i at udvikle sig.

Familien i en villa i Astrup mellem Hjørring og Sindal kan takke en forglemmelse for at deres hus ikke er brændt ned.

De var ellers taget afsted på arbejde og i skole mandag morgen, da datteren i huset kom tilbage, fordi hun havde glemt noget.

Og der opdagede hun, at der var ild i huset. Derfor var slukningsmandskab hurtigt på stedet, og fik ilden under kontrol. Det forhindrede ilden i at hærge huset totalt, men det er stadig meget sodskadet.

Ifølge politiet er ilden sandsynligvis opstået i en overbelastet stikdåse på et værelse.

Flere nyheder fra TV2 Nord