Herrefight hos de Konservative i Nordjylland

Der er lagt op til en rigtig herrefight blandt de konservative i forbindelse med det kommende folketingsvalg.  

Samfundsforsker Johannes Andersen har overfor TV2/Nord vurderet, at Lene Espersen sandsynligvis kunne trække en konservativ med sig i folketinget ved det kommende folketingsvalg.

Han mener at det bliver Daniel Rugholm eller Tage Leegaard.

Nu melder der sig endnu en bejler til en konservativ plads i folketinget.
Thomas Krarup siger til TV2/Nord, at han bestemt ikke er enig med Johannes Andersens vurdering.

Thomas Krarup er konservativ folketingskandidat i Aalborg, og tror selv på, at han har en rimelig chance for at give Daniel Rugholm og Tage Leegard en fair herrefight i kampen om pladserne i folketinget.

Foruden sin kandidatur til folketinget, er han desuden gruppeformand for den konservative byrådsgruppe i Aalborg Kommune.

Senest til november skal der afholdes folketingsvalg.
Ved det seneste folketingsvalg i 2007, fik de Konservative i Nordjylland valgt tre: Lene Espersen, Knud Kristensen og Jakob Axel Nielsen.
De to sidstnævnte er ikke kandidater ved det kommende valg.


Seneste nyt

fra Nordjylland