Røde jakker, gule kraver og hvide ridebukser. Dresscoden er klar for rytterne på gårdspladsen. Om lidt denne lørdag formiddag bevæger de sig ud på jagtridning i området omkring Vrejlev Kloster.

Gårdspladsen ved Vrejlev Kloster er også fyldt med nysgerrige besøgende. Cirka 50 tilskuere er kommet for at følge rytterne rundt på ruten.

- Jeg ved, at publikum får en fantastisk oplevelse. Alene det at se rytterne i de røde jakker og så i det her vejr, det kan man leve højt på længe, siger Kim Schewing-Christensen, der er formand for Jydsk Jagtrideklub, som står bag dagens ridt.

Det handler om traditioner

Jagtridning er en traditionsrig sport, som ikke handler om at vinde eller tabe, men derimod om at nyde naturen og klare forhindringer undervejs. De forreste ryttere bærer rævehaler på skulderen, og de andre ryttere følger efter i en traditionsrig jagt uden våben

- Vi har nogle traditioner, og det er rigtig sjovt. Vi har et emblem, og vi har den gule krave. Der er takt og tone over det, siger Malene Birk Mortensen med et smil. Hun er en af dagens ryttere, og hun har dyrket jagtridning i to år.

Jagtridning er den ældste form for ridesport og blev tidligere dyrket af konger og adelsmænd. I dag er der en lille skare i Danmark, der holder fast i traditionen.

Rytterne skal ride 15 kilometer i forskelligt terræn, og publikum bliver guidet rundt langs ruten til de bedste udkigsposter. Herfra kan de se rytterne, når de skal klare forhindringer og spring.

Misundelig jagt-pensionist på sidelinjen

En af dem, der kigger på, er Kirsten Nørgaard på 82 år. Hun er tidligere jagtrytter, men stoppede for fem år siden. I dag er hun hornblæser på ruten. Det kan dog være svært at være på sidelinjen i stedet for på hesten:  

- Jeg er meget misundelig, det er jeg. Men jeg har heldigvis en datter, der rider, så jeg har fået lov til at komme med som ridepasser og hornblæser, siger hun.

For Kirsten Nørgaard er det især mødet med naturen, der er det skønne ved jagtridning:

- Det er så vigtigt, at folk lærer at komme ud fra rideklubberne og nyde naturen i stedet for, at de bare rider i en ridehal, siger hun.