Hesteskænding vækker harme

To private hæver dussøren for sager fra Himmerland

Sager om hesteskænding i Himmerland vækker harme. Dyrevenlige folk bidrager nu med yderligere beløb - så Dyrernes Bestkyttelse har forhøjet dusøren for oplysninger om forårets og sommerens hesteskændinger i Himmerland.

Foreningen udlovede selv 10.000 kroner i dusør for 14 dage siden, men siden har to anonyme kvinder tilbudt at hæve dusøren med henholdsvis 10.000 og 5000 kroner.

Og det glæder foreningen.

- Jo større beløbet er, jo større chancer er der for at få henvendelser, siger dyreværnsinspektør Jens Svenningsen fra Dyrenes Beskyttelse til DR Nordjylland.

Det seneste skænderi foregik natten til 7. juli ved en ejendom på Hedemarken 10 i Døstrup ved Hobro, hvor en ældre hoppe blev snittet i kønsdelene med en stump genstand.

Flere nyheder fra TV2 Nord