Hjælp til trafikulykke i Frederikshavn

I går blev en mand på knallert muligvis påkørt i Søndergade i Frederikshavn. Nu efterlyses vidner til ulykken. ----- OPDATERET KL. 11.07 ------------

<b>Måske påkørt i Søndergade</b>
En 48-årig mandlig sektionschef fra Flådestation Frederikshavn på knallert, blev muligvis påkørt i Søndergade i Frederikshavn, i går tirsdag d. 2. september. Det skete i tidsrummet kl. 16 - 17.

<b>Eventuelle vidner ønskes</b>
Manden kan ikke huske noget fra ulykken, og mandens samleverske beder derfor om, at eventuelle vidner henvender sig.

<b>Signalement</b>
Han kørte på en gul knallert, var iført grønne jeans, lyseblå skjorte, mørkeblå vindjakke og mørk styrthjelm.

<b>Kontakt</b>
Eventuelle vidner bedes venligst kontakte Pia K. Laursen på telefon 26 55 16 95

Efter afhøring i nat af den 48-årige knallertkører er det politiets vurdering, at der ikke er tale om en flugtbilist.

- Der er ikke noget, der tyder på at andre end den 48-årige har været impliceret i ulykken, oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Thomsen, til TV2/NORD.

Flere nyheder fra TV2 Nord