Høgene satte alt over styr: Tabte 4-3

Foto: iShoot.dk

På trods af stor føring var det Esbjerg, der løb med sejren fredag aften.

Det så godt ud for Frederikshavn White Hawks, da de fredag aften begyndte tredje periode af kampen mod Esbjerg med en føring på 3-1.

Men selvom Høgene fløj ud af starthullerne, kom Esbjerg Energy stærkt igen.

Midtvejs i tredje periode fik de reduceret, og efter en udvisning til Gorm Topholt udnyttede vestjyderne chancen og udlignede.

Kampen endte i overtid, og efter kun to minutter afgjorde Esbjerg og tog sejren med resultatet 4-3.

Flere nyheder fra TV2 Nord