Hvorfor fejrer vi grundlovsdag?

02:28

Festdag for demokratiet i dag. Overalt i Nordjylland har folk i dag været samlet for at fejre grundlovsdag og høre politikere og andre hylde demokratiet og ytringsfriheden

Grundlovsdagsmøde i Terndruplund. Bendt Bendtsen, Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard holder taler. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Grundlovsdagsmøde i Terndruplund. Bendt Bendtsen, Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard holder taler. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Grundlovsdagsmøde i Terndruplund. Bendt Bendtsen, Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard holder taler. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

1 af 4

Der bliver holdt taler, nogle har tidligt fri og andre nyder en hel fridag. Men hvad er grundlovsdag egentligt?

Hører du også til dem, der drager nytte af en halv eller hel fridag - men som ikke ved, hvorfor vi fejrer grundlovsdag med flag, fri og talter - så er der her lidt bonusinfo til dig. 

Grundloven er den vigtigste lov i Danmark. Den sikrer os rettigheder som ytringsfrihed, personlig frihed og forsamlingsfrihed. Siden 1849 er grundloven blevet ændret fire gange. 

Den 5. juni markeres underskrivelsen af Danmarks første grundlov og det første skridt i overgangen fra enevælde til folkestyre.

Den 5. juni 1849 underskrev kong Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven fejres hvert år den 5. juni og grundlovsdag er det tætteste vi i Danmark kommer på en nationaldag.

Grundlovsdagsmøde i Terndruplund. Bendt Bendtsen, Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard holder taler. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Borgerne i Danmark har en række rettigheder, som er sikret i grundloven. Det gælder f.eks. rettigheder som: 

  • personlig frihed – ret til at tro og mene, hvad man vil
  • ytringsfrihed – ret til at sige, hvad man vil 
  • forsamlingsfrihed ‒ ret til at forsamles og demonstrere for sine synspunkter
  • foreningsfrihed ‒ ret til at oprette og være medlem af foreninger 

 Af pligter sikrer grundloven bl.a., at der er: 

  • 9 års undervisningspligt for alle børn ‒ enten i folkeskole eller privatskole eller i hjemmet
  • værnepligt for alle sunde og raske mænd

Magtens tredeling blev nedskrevet i grundloven i 1849 og gælder den dag i dag. Tredelingen af magten skal sikre, at magtmisbrug ikke kan finde sted. Magten er delt således: 

  • regeringen har den udøvende magt
  • Folketinget og regeringen har den lovgivende magt
  • domstolene har den dømmende magt

Tredelingen beskrives i grundlovens § 3: 'Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.'

Grundlovsdagsmøde i Terndruplund. Bendt Bendtsen, Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard holder taler. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

I dag bliver § 3 forstået lidt anderledes end i 1849, men det grundlæggende princip om magtens tredeling er stadig et kerneprincip, vores folkestyre hviler på. Kongen er erstattet af en regering. Den lovgivende magt ligger dermed hos både regering og Folketing.

I år holder Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, en grundlovstale ved grundlovsmødet i Terndruplund, Terndrup. Her blev det første grundlovsmøde afholdt i 1849, og siden er der hvert år blevet holdt grundlovsmøder, hvor man har fejret fællesskabet og demokratiet. 

Du kan se et længere grundlovsindslag i vores udsendelse klokken 19.30. 

Flere nyheder fra TV2 Nord