Indbrudstyve anholdt

To mænd på 26 og 34 år er natten til tirsdag blevet anholdt og sigtet for flere indbrud i Støvring-området.

De to mænd gik ind i en villa på Kærvej i Støvring af en ulåst dør, men de stak dog hurtigt af igen, da husets hund begyndte at gø.

Politiet blev kontaktet, og kort efter blev de to indbrudstyve anholdt. Med sig havde de en del tyvekoster fra andre indbrud.

De to på henholdsvis 26 og 34 år er begge fra Støvring og er kendt af politiet. De skal i løbet af tirsdagen afhøres.


Seneste nyt

fra Nordjylland