Ingen kæmpemølle til Frederikshavn

Foto: TV2/Nord

DONG Energy har droppet planerne om at opsætte verdens største havvindmølle ved Frederikshavn - og det betyder, at kommunen må ændre deres ambitiøse miljømål.

DONG Energy vil ikke opsætte deres giga-vindmølle ved Frederikshavn. I stedet skal den til Østerild Testcenter. DONG havde ellers haft planer om at opsætte verdens største havvindmølle på 187 meter uden for Frederikshavn Havn, men nu bliver det altså ikke til noget. Det får stor betydning for Frederikshavn Kommunes målsætninger om at køre på ren vedvarende energi i udgangen af 2015.

Kommunaldirektør Mikael Jentsch erkender, at det er et stort prestigetab for kommunen.

- Men det betyder også noget i kroner og ører, siger han.

Dong Energy har fortsat planer om at bygge et testfelt ved Frederikshavn med op til seks store møller, men det vides endnu ikke hvornår de skal tages i brug.

Flere nyheder fra TV2 Nord