Isbryder i brand

En brandskadet del af isbryderens oliefyr.

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

1 af 2

Søndag aften klokken 22.15 udbrød der brand på isbryderen Thorbjørn, som ligger til kaj i Frederikshavn.

Isbryderen er udstationeret ved flådestationen i Frederikshavn. Det var brandalarmen om bord på skibet, der slog alarm, og flådestationens røgdykkere kunne så ved selvsyn konstatere, blandt andet på grund af kraftig røgudvikling, at der var opstået ild ved isbryderens oliefyr.

- Det er røgdykkere fra Flådestationen der tilkalder Frederikshavn Brandvæsen. De samarbejder så med røgdykkere fra brandvæsnet om at slukke ilden, for at udnytte det kendskab de har til skibet, siger Viceberedskabschef René Bech fra Beredskabscenter Frederikshavn til TV2/Nord

Med hjælpen fra Frederikshavn Brandvæsen kom ilden hurtigt under kontrol.

Der er primært sodskader efter branden.

Flere nyheder fra TV2 Nord