Iscenter Nord renoveres

Der skal etableres en ny og højere tagkonstruktion på Iscenter Nord i Frederikshavn og dermed skabes langt bedre publikumsfaciliteter. Alt sammen for omkring 38 millioner kroner.

Det oplyser Peter Conradsen fra den arbejdsgruppe, der er nedsat til at lede projektet til Nordjyske Stiftstidende.

- Vi skal nu i gang med at søge midler til opførsel af ny hal og vi håber på, at renoveringen kan være gennemført i 2014, forklarer han.

Frederikshavn Kommune har ikke afsat penge til renoveringen i 2013. Der var ellers forslag til budgettet for 2013 om at bruge otte millioner kroner til at udbedre skaderne i de buer, der holder taget på isstadion. Buerne er angrebet af råd.

Flere nyheder fra TV2 Nord