Kachach-bror dømt for brandstiftelse

Ahmd Kachach har fået halvandet års fængsel for at sætte ild til rockerklubben Devils Choice klubhus i Vejgaard.

Ahmd Kachach er lillebror til Ali Kachach, der blev idømt syv års fængsel for drabsforsøg i en skudsag i Reberbansgade i oktober 2009.

Ahmd Kachach har en tidligere dom for våbenbesiddelse fra skudsagen i Reberbansgade, hvor han modtog en dom på 11 måneders betinget fængsel og en måneds ubetinget.

Dette lagde anklageren særlig vægt på, og krævede derfor, at den tiltalte fik et år og otte måneders fængsel for brandstiftelse.

Forsvaren derimod mente, at den tiltalte skulle frifindes eller maksimum have seks måneders fængsel.

Blandt bevisbyrden var Ahmd Kachachs DNA på en colaflaske, som indeholdte brandbar væske. Han indrømmede, at flasken tilhørte ham, men forklarede, at han havde lånt den ud til en ven.

Der var flere vidner, der ikke mødte op i sagen. Det ene vidne anholdte politiet og den anden opgav politiet at finde.

Ahmd Kachach er nu blevet idømt halvandet års fængsel, hvoraf otte måneder er betinget.

Det var dog ikke slut med at sidde i retten for Ahmd Kachach.
I en sag senere samme dag fik han to måneders fængsel oveni for overtrædelse af færdselsloven, ordensbekendtgørelsen, brugstyveri, hæleri, omgang med euforiserende stoffer og restaurantloven.

(Opdateret 15:45)


Seneste nyt

fra Nordjylland