Kan give roskildesyge: Frosne jordbær tilbagekaldes

Der er fundet Norovirus i et parti frosne jordbær, der nu kaldes tilbage.

Et parti frosne jordbær af mærket Gestus, kaldes tilbage efter fund af Norovirus i en prøve af bærene. Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Norovirus kan give mennesker Roskildesyge med opkast, kvalme og diarre som resultat. Smittes man med sygdommen, indtræder symptomerne typisk 1-2 døgn efter indtag. Derefter varer sygdommen typisk 1-3 døgn.

Det er virksomheden Dagrofa A/S, der har produceret bærene, og det er også Dagrofa der nu, sammen med Fødevarestyrelsen, kalder dem tilbage.

Norovirus kan slås ihjel hvis bærene varmebehandles grundigt inden indtag, men Fødevarestyrelsen anbefaler at man kasserer pakninger fra det pågældende parti eller leverer dem tilbage til butikken hvor de er købt.

De berørte jordbør er solgt i Meny, Spar, Kiwi, Min Købmand, Letkøb, Liva samt hos en række kiosker og købmænd uden for kæde.

Der er tale om et parti jordbør i 400 grams pakninger. De er produceret 25/10 2016 og er mærket med en "Bedst før"-dato lydende 25/10 2018.

Fakta: Sådan identificerer du de berørte jordbær

  • Mærke: Gestus
  • Nettovægt: 400 g
  • Produktionsdato: 25/10-2016
  • Bedst før dato: 25/10-2018
  • Lot nummer: L629881
  • EAN stregkode: 5701410376215
  • Pakket i: Belgien
Solgt i: MENY, SPAR, KIWI, min Købmand, Letkøb, Liva samt hos købmænd og kiosker uden for kæde.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland