Kapløb endte galt: 20-årig ramte mur og sendte to på sygehuset

00:28

Et kapløb mellem to biler i Aars endte med store materielle skader og en tur på sygehuset for tre unge mennesker

Foto: Per Frank Paulsen

1 af 2

Et kapløb mellem to biler i Aars mandag aften endte desværre med store materielle skader og en tur på sygehuset for to unge mennesker.

En 20-årig mand står til at få noget af et økonomisk rap over nallerne, efter han mandag aften deltog i et kapløb med sin bil på Industrivej i Aars.

Kapløbet fandt sted ved 22-tiden oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi, og undervejs mistede den 20-årige fører af den ene af de to biler kontrollen over sit køretøj.

- Han rammer både et skilt, en væg hos en bilforhandler og nogle af personbilerne, som er udstillet der, siger Poul Badsberg, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Der var to personer i bilen, føreren selv og en kvinde, da den kørte galt, og de måtte begge efterfølgende en tur på sygehuset og tilses. Ifølge politiets oplysninger var de dog sluppet fra uheldet med mindre knubs. Ved uheldet skete der store materielle skader på både den forulykkede bil, bygningen og flere andre udstillede personbiler.

- Den 20-årige fører af bilen er mistænkt for både at have drukket og have kørt i en defekt bil, så det skal vi have kigget nærmere på, siger Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi. 

Opdatering: Nordjyllands Politi oplyste tirsdag morgen, at der havde været fire personer i den forulykkede bil. Det har dog siden vist sig, at der kun to, føreren selv og en ung kvinde.

  Foto: Per Frank Paulsen

 

Flere nyheder fra TV2 Nord