Karneval: Mangler du din pung, pas eller dankort?

Nordjyllands Politi ligger inde med et kæmpe lager af mobiltelefoner, punge, pas og kørekort, som er tabt eller mistet i forbindelse med karnevallet.

Når tusindvis af karnevalsgæster fester i Aalborgs gader, er det helt normalt, at mange glemmer eller mister værdigenstande. 

Også i år har politiet samlet en bunke, og søndag formiddag er omfanget gjort, og politiet ligger søndag inde med omkring 140 mobiltelefoner, et større antal kort - dankort og kørekort, tre pas, diverse tegnebøger, tasker, rygsække og nøgler.

Nordjyllands Politi opfordrer borgere, der har mistet nævnte type effekter i forbindelse med karnevallet, til at rette henvendelse til Nordjyllands Politis Servicecenter, Jyllandsgade 27, Aalborg - gerne personligt - i åbningstiden mellem klokken 0700 - 2300.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland