Karolinelund truet af lukning

Tivoli Karolinelund i Aalborg er truet af lukning. Bestyrelsen har bedt Aalborg Byråd om 4,3 millioner kroner for at kunne køre videre.

<b>Brugte færre penge</b>
330.000 besøgte Karolinelund i 2008, men gæsterne brugte lidt færre penge end sidste år. Det siger bestyrelsesformand Elin Møller til Nordjyske.dk

<b>Ekstra udgifter til reparationer</b>
Karolinelund havde budgetteret med et overskud på to millioner kroner, men ender med at balancere.
Ekstraordinære udgifter til reparation og renovering af forlystelser og ejendomme, er skyld i den dårlige økonomi.

<b>Optaget lån på seks millioner</b>
Karolinelund har allerede optaget et lån på seks millioner og nu beder de altså byrådet om flere penge.
SF og de konservative vil ikke være med:
- Vi skal ikke smide penge ud på en masse gammelt isenkram, siger Vibeke Gamst, konservativt byrådsmedlem.

<b>Sparer 250 millioner</b>
Aalborg Byråd har netop præsenteret et budgetforslag for næste med besparelser på 250 millioner kroner. Bl.a. skal der spares penge på folkeskolerne, daginstitutioner, hjemmeplejen og buskørslen.

Flere nyheder fra TV2 Nord