Kattegat skal hjælpes

Den globale opvarmning truer havmiljøet i Kattegat og Skagerak, derfor skal miljøsamarbejdet i Forum Skagerak nu udvides

Det ti år gamle miljøsamarbejde Forum Skagerak mellem Danmark, Norge og Sverige skal udvides til at omfatte Kattegat. Det blev besluttet på en konference i Skagen tirsdag, hvor repræsentanter for 80 myndigheder og organisationer deltog.

Den globale opvarmning truer seriøst havmiljøet i Kattegat og Skagerrak og kysterne langs. Derfor vil regionerne rundt om Kattegat og Skagerrak være førende inden for viden om klimaets påvirkninger af havet og mulighederne for at modvirke klimaændringerne.

For at forstærke indsatsen skal der nu laves en permanent organisation med deltagelse fra stat, regioner, kommuner, organisationer, universiteter og erhvervsliv i alle tre lande.

Ritzau


Seneste nyt

fra Nordjylland