TV2 Nord

Kendistræf i Aalborg Lufthavn

02:10

Koncernchefen i lavprisflyselskabet Norwegian var på sjælden visit i Aalborg Lufthavn i dag. Her talte han for erhvervsfolk, politikere og andre kendisser

Foto: Joakim Brader

1 af 2

Koncernchefen i lavprisflyselskabet Norwegian var på sjælden visit i Aalborg Lufthavn i dag

Norwegian-chefen talte for erhvervsfolk, politikere og andre kendisser. Og så gav han næsten et løfte om en direkte rute til New York fra Aalborg.

-Hvorfor ikke. Bare vent og se. Det kan jo passe meget godt med de nye fly, vi får fra næste år, sagde Bjørn Kjos straks ved ankomsten til Aalborg.

Bjørn Kjos er grundlæggeren af lavprisselskabet Norwegian, der i dag har en værdi af næsten 10 milliarder kroner på børsen. Selskabet flyver årligt med 25 millioner passagerer og råder over en flyflåde på lidt flere end 100 fly.

Lufthavnsdirektør Søren Svendsen er forventningsfuld.

-Jeg bliver rigtig glad, hvis det lykkes Aalborg Lufthavn at få den rute til New York direkte ud af Aalborg, siger Søren Svendsen.

Det blev på flere måder en ganske speciel dag i Aalborg Lufthavn. Norwegians koncernchef, Bjørn Kjos, kunne under besøget i Aalborg overrække en pris til flyselskabets gæst nummer 3,5 million. Maj Britt Carlsen fra Sindal var den heldige vinder, og det betyder, at hun og manden nu får penge til at rejse til hvilken som helst destination i verden med Norwegian.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord