Knivdrab: Fire anholdte får forlænget varetægtsfængsling

Politiet har fået ekstra tid til at forberede retssag mod fire varetægtsfænglsede for knivdrab i Aalborg den 5. august.

De fire mænd, som er anholdt og fængslet i sagen om knivdrabet på åben gade den 5. august, har fået forlænget deres varetægtsfængsling i yderligere fire uger. 

Det skiver anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi på Twitter. 

Drabet på den 27-årige skete på åben gade for øjnene af adskillige vidner, der så flere biler støde sammen i krydset Østre Allé og Langelandsgade i det centrale Aalborg. Herefter så vidner flere personer sætte efter den nu afdøde, som stak i løb fra uheldet. 

Han blev løbet op i nærheden af handelsskolen, hvor han blev stukket og slået med køller. Han afgik kort efter ved døden på Sygehus Syd. 

Straks efter indledte Nordjyllands Politi en decideret menneskejagt på fire mistænke fra den afdødes bekendtskabskreds, som blev anholdt i dagene efter. De har siddet varetægtsfængslet siden 9. august, og kan altså nu se frem til yderligere fire uger bag tremmer. 

De fire mistænkte nægter sig skyldige. 

Læs meget mere om sagen her. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland