Knud Kristensen langer ud efter konservativ partitop

Borgmester i Vesthimmerlands Kommune Knud Kristensen langer i skarpe vendinger ud efter partitoppen hos Konservative efter at man tirsdag aften udtrykte mistillid til Eva Kjer Hansen.

- Man kan ikke gå ind og ville begge dele: Både støtte en landbrugspakke og ville af med ministeren. Jeg er fuldstændig rystet.

Sådan lyder det tirsdag aften fra borgmester i Vesthimmerlands Kommune Knud Kristensen (K) i et interview med Landbrugsavisen som reaktion på at Konservative udtrykker mistillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), fordi hun ifølge partiformand for Konservative Søren Pape Poulsen ikke har fremvist retvisende informationer for Folketinget.

- Jeg har aldrig nogensinde oplevet noget så pinligt, som det jeg har oplevet i aften, siger Knud Kristensen videre til Landsbrugsavisen.

Konservative vil have Eva Kjer Hansen til at overlade ministertaburetten til en anden, men stemmer samtidig fortsat for den landsbrugspakke, der er baggrund for at partiet vil af med ministeren. Og den kombination af holdninger får altså Knud Kristensen til at ryste på hovedet.

Han har nu kontaktet sin byrådsgruppe i Vesthimmerland og opfordret dem til at mødes onsdag klokken 12 for at diskutere situationen.

Læs hele interviewet med Knud Kristensen på LandbrugsAvisens hjemmeside


Seneste nyt

fra Nordjylland