Kort vintervejr: I weekenden venter plusgrader

Efter hård frost natten til fredag venter der lunere vejr i weekenden.

Find endelig den tykke dyne og uldsokkerne frem i nat - eller lig tæt i sengen, hvis du ikke allerede gør det. Natten mellem torsdag og fredag kryber temperaturerne nemlig helt ned omkring de 10 graders frost.

Fredag bliver kulden hængende, og Nordjylland kan forvente mere sne i løbet af dagen.

Men så er det også slut for nu med vintervejret, melder TV2 Vejret. Allerede lørdag vendes fem minusgrader til cirka seks plusgrader, og nedbøren vil blive mere blandet.

Det lunere vejr holder ind i næste uge, forudsiger meteorologerne. 

Per Christiansen giver dig hele overblikket og en femdøgnsprognose i videoen ovenfor.


Seneste nyt

fra Nordjylland