Krigsbunker i Skagen gravet fri

Den tyske mandskabsbunker i Skagen har været dækket af sand i årtier. Foto: Jesper Christiansen

Udgravningen var et mindre tilløbsstykke. Mange mennesker fulgte arbejdet. Foto: Jesper Christiansen

Museumsformidler Kenneth Kristensen fra Kystmuseet i Frederikshavn på optagelse i bunkeren. Foto: Jesper Christiansen

Navne og datoer på væggen findes flere steder i bunkeren. Alt inventar er fjernet. Foto: Jesper Christiansen

Foto: Jesper Christiansen

1 af 5

En stor, tysk bunker fra 1943 er åben for første gang i årtier. Bunkeren, som under krigen husede 30 tyske soldater, har været næsten dækket af sand i mange år.

Tæt ved Skagen Fyr og helt ud til Kattegat ligger den store mandskabsbunker Regelbau M 151.  

- Der er to indgange. Den har måske været lukket siden befrielsen, siger museumsformidler ved Kystmuseet i Frederikshavn Kenneth Kristensen, som følger udgravningen af bunkeren i Skagen tirsdag formiddag. 

Læs også Tage blev bunker-ejer

Bunkeren ligger på en 3,2 hektar stor grund, som forretningsmanden Tage Moselund fra Skagen ejer. Han vil nu have bunkeren åbnet og undersøgt. 

- Jeg tror, at de har været grundige og taget det hele med. Det, man som regel gjorde, var, at man gav en bunker til en skrothandler efter krigen, og så skulle han tømme den og mure den til efterfølgende, siger museumsformidler Kenneth Kristensen.

Velbevaret, men uden hemmeligheder

Gravemaskinen arbejder sig vej frem til den ene af bunkerens to døre. Først fjernes sandet foran døren. Herefter sættes der et stort hammerbor på gravmaskinen og hurtigt nedbrydes den murede dør til bunkeren.  

Bunkeren, der er støbt i marts 1943 og forladt i 1945, er igen åben. 

- Nu er vi i det første rum, og jeg ser, hvor grundig produkthandleren har været. Selv i gulvet har han taget stålpladerne med, men panelerne som er af træ sidder endnu, siger Kenneth Kristensen. 

Bunkeren er en af 313 bunkere i skagensområdet, som tyskerne byggede. 

Den er meget velbevaret, men der er ikke hemmeligheder gemt. Kun skrift på væggene hist og her samt resterne af et billede af en kvinde. 

02:35

En privat grundejer fik i dag en ud af tre bunkere gravet fri

Luk video

 

Flere nyheder fra TV2 Nord