Kristensen starter som nummer tre

Tom Kristensen formåede at holde hovedet koldt i en meget spændende kvalifikation til søndagens DTM-afdeling på Nürburgring.

Danskeren fik hentet de sidste hundrededele i sin Audi A4 på den afgørende omgang og fik med en tredjeplads klemt sig ind foran de værste konkurrenter fra Mercedes.

- Med kun tre løb tilbage i sæsonen var det vigtigt for Audi at få vores titelkandidater Mattias Ekström og Martin Tomczyk med helt frem. Det lykkedes med Tomczyk, der skal starte forrest, og da min holdkammerat Timo Scheider starter toer, ser det fornuftigt ud for os, siger Tom Kristensen, der stadig mangler de sidste procent efter sin alvorlige ulykke i april.

Flere nyheder fra TV2 Nord