Kulturrådmand: AaB's succes gavner Aalborg

Byrådsmedlem Henrik Thomsen glæder sig over kulturelt løft i Aalborg.

Efter AaB i går spillede sig i Champions League, har jublen ingen ende ville tage i det nordjyske, og nu blander politiske stemmer sig i koret.

- Det er svært at få armene ned efter endnu en sejr til AaB i CL-kvalen over Kaunas fra Litauen. Så der skal lyde et rigtigt stort tillykke til AaBs spillere efter de har taget endnu et skridt ud i den europæiske fodboldverden, siger Aalborgs kulturrådmand Henrik Thomsen (SF)

Det næste halvår får Henrik Thomsen og de andre byrådsmedlemmer i Aalborg fornemt besøg i Aalborg fra både fans, spillere og officials fra storklubber i Europa. Champions League kan være et udstillingsvindue for kulturen i Aalborg.

- For kommunen og regionen giver det utrolige muligheder for at markere, at vi er et område der er gearet til fremtiden. Det skal vi naturligvis udnytte, ligesom vi også lokalt kan få tilført en utrolig portion selvtillid og stolthed over at vores fodboldflagskib har opnået dette flotte resultat.


Seneste nyt

fra Nordjylland