Kvinde fik knytnæveslag i ansigtet

En 23-årig kvinde blev i nat slået i jorden med et knytnæveslag, da hun var i byen i Jomfru Ane Gade.

Det blev en bytur, som endte noget brat for en 23-årig kvinde fra Aalborg, da hun ved en 20.30 tiden natten til fredag blev slået i ansigtet. Episoden skete ud for værtshuset Benediktes Late Night Club i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Overfaldsmanden var en 30-årig kraftigt beruset mand fra Aalborg, der efterfølgende et røget i detentionen for at sove rusen ud. 

Han blev tilbageholdt af personalet på værtshuset, indtil en patrulje fra Nordjyllands Politi kunne anholde ham.

- Vi har ikke kunnet få noget ud af de involverede parter, så vi ved ikke om de kender hinanden. De har i hvert fald ikke samme adresse, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.

Senere fredag bliver manden afhørt, men han kommer næppe i grundlovsforhør, da han ikke er tidligere kendt af politiet.

Den 30-årige aalborgenser efter nattens bytur se frem til en voldssigtelse for knytnæveslaget mod kvinden.


Seneste nyt

fra Nordjylland