Kvinde står frem: Thomas Hav krænkede mig

Regionsrådspolitiker anklaget for krænkelser. Nu står kvinden frem.

Jasmine Søgaard står for første gang frem og fortæller om de beskeder, som regionrådspolitikeren Thomas Hav har sendt til hende. Det var en messenger-chat, der blev indledt med en snak om en fælles politisk drøm, men den endte et helt andet sted.

 
 
Foto: Screenshot fra facebook

Thomas Hav kaldte Jasmine Søgaard for en tæve og et kvindeligt medlem af regionsrådet i Nordjylland en ´House -Fisse'. 

- Jeg er så paf over, at en folkevalgt kan finde på at bruge sådan et sprogbrug, siger Jasmine Søgaard. 

De grænseoverskridende beskeder fortsatte med at tikke ind ved Jasmine Søgaard.

 
 
Foto: Screenshot fra facebook

Jasmine Søgaard er medlem af socialdemokratiet, så da disse beskeder tikkede ind midt i december kom de fra hendes partifælle.

- Jeg er vred. Jeg vil ikke finde mig i at blive kaldt tæve, og at der er en, der skriver til mig, at jeg skal være hans tæve, og at han vil sende 10.000 kroner. Jeg vil ikke finde mig i, at det er en fra mit parti, der opfører sig på den måde, siger Jasmine Søgaard. 

Jasmine Søgaard klagede over partifællens opførsel til Socialdemokratiets gruppeformand i regionsrådet, Mogens Nørgaard. Det fik Mogens Nørgaard til at kræve, at Thomas Hav trækker sig fra regionsrådet.  

Thomas Hav er siden trådt ud af Socialdemokratiet og er nu løsgænger i regionsrådet. Jasmine Søgaard stoppede al kontakt med Thomas Hav den 14. december, da beskederne gik langt over hendes grænser. 

Den 15. december fortsatte Thomas Hav i chatten, men med en lidt anden tone. 

 
 
Foto: Screenshot fra facebook

Thomas Hav har efter, vi er kommet i besiddelse af denne korrespondance ikke besvaret vores henvendelser. 


Seneste nyt

fra Nordjylland