Læsø-kvinde fundet i god behold

Foto: TV2/Nord

Den 69-årige kvinde, der i går forsvandt fra sin bopæl på Læsø, blev kort før midnat fundet.

Det var hundepatruljen, der fik sporet sig frem til den 69-årige kvinde i aftes.

- Vi fik opkaldet ude fra Læsø klokken 23.46. Der havde de fundet hende ved havnen, siger vagtchef Per Vagn Jørgensen til TV2/Nord.

De lokale var selv ude og lede efter kvinden det meste af onsdag eftermiddag, men det var altså med hjælp fra hundepatruljen, at kvinden blev fundet.

Kvinden ligger indtil videre på Aalborg Sygehus Syd.

Flere nyheder fra TV2 Nord