Landbruget forlanger analyse af slam

Landbrugsorganisationen Agri Nord vil have undersøgt slammets ukendte indholdsstoffer.

Hvert år bliver der spredt spildevandsslam på 80.000 hektar landbrugsjord i Danmark, men selv om fænomenet er både lovligt og helt almindeligt, er det tilsyneladende et tabu blandt landmændene. Ifølge Agri Nord er der behov for en ordentlig undersøgelse af slammets ukendte indholdsstoffer.

Der er masser af argumenter for at anvende spildevandsslam på landbrugsjord. Slammet indeholder store mængder fosfor, kvælstof og en lang række andre gødningsstoffer, som er helt nødvendige for at kunne producere fødevarer. Derfor er formanden for Agri Nord, Carl Chr. Pedersen også betænkelig ved på forhånd at dømme slammet ude.

- Især fosforen er en knap ressource på verdensplan, så i det perspektiv er det en god ting, at man kan bruge og genbruge den. For mange landmænd er slammet også en mulighed for at få gødet op og samtidigt få betaling for at tage imod slammet, siger Carl Chr. Pedersen.

Lad os se hvad der er af miljøskadelige stoffer og få dem analyseret

Men landboformanden forstår alligevel godt, at flere kommuner i Nordjylland siger nej til at få spildevandsslam ud på særligt følsomme drikkevandsområder. Slammet testes i dag nemlig kun for 11 skadelige stoffer, selv om der kan være langt flere i spildevandsslammet.

- Jeg synes, at der er mange ubesvarede spørgsmål omkring spildevandsslam, og det må være grunden til, at der er en mistænkeliggørelse og en meget stor bekymring på området. Derfor mener jeg, at vi skal have tallene på bordet. Lad os se, hvad der er af miljøskadelige stoffer og få dem analyseret, siger Carl Chr. Pedersen, formand, Agri Nord.

TV2 NORD har ikke kunnet finde en landmand, der har villet stå frem og fortælle, hvorfor han anvender spildevandsslam. Emnet er simpelthen et tabu i erhvervet, og usikkerheden går da også langt ind i landmændenes egne rækker. Arlas mælkeproducenter, økologiske landmænd og producenter af for eksempel kartofler og grøntsager må ikke anvende slam på deres marker. Og ligeså mange ville heller ikke, hvis de måtte.

- Det er der selvfølgelig en grund til, og selvfølgelig gør det indtryk på mig. Er der nogle ting i det her, som er bekymrende eller mistænksomt, så skal vi selvfølgelig have det løst, siger Carl Chr. Pedersen.  


Seneste nyt

fra Nordjylland