Landmand frygter at vindmøller vil gøre hans køer sterile

01:17

03:40

En landmand frygter at en ny vindmølllepark kan give såkaldt 'uønsket strøm' i hans stalde - strøm der i følge forskere går ud over husdyrs trivsel.

1 af 2

Landmænd bliver kaldt skøre, når de taler om deres frygt for såkaldt ”uønsket strøm” i stalden, men forskere slår fast at fænomenet findes og er et reelt problem i landbruget.

I den allermest vestlige del af Jammerbugt Kommune, går der godt 1400 køer, kvier og kalve Poul Sørensens gård ved Gøttrup. Hans ejendom går godt og giver overskud, men han er bekymret for at det snart stopper.

- Jeg er sgu da bekymret for min butik. Jeg vil da ikke have sådan en risiko. Jeg bekymrer mig bare for om det får en negativ indflydelse på mine dyr, siger Poul Sørensen. 

03:40

En landmand frygter at en ny vindmølllepark kan give såkaldt 'uønsket strøm' i hans stalde -  strøm der i følge forskere går ud over husdyrs trivsel.

Luk video

Det Poul Sørensen frygter er 20 nye kæmpevindmøller. 500 meter fra stalden står den første af en stribe på 20  vindmøller på hver 750 kW. De vindmøller vil tre energiselskaber gerne udskifte med 20 møller, der er op til 150 meter høje og op til 3,3 MW. Det har Poul Sørensen klaget over til Jammerbugt Kommune.

- Hvis møllerne bliver til noget, hvad de sikkert gør, så vil jeg håbe, at jeg tager fejl, siger Poul Sørensen.

Landmanden frygter at vindmøllerne vil udsende lavfrekvent støj eller sende overskydende strøm gennem jorden. Alt sammen noget han frygter vil kunne gå ud over køernes evne til at få nye kalve. Kommunen er nu gået med til at tage projektet af bordet, mens man laver nye støjundersøgelser og indhenter mere viden om såkaldt ”uønsket strøm”.

- Kvæg er meget er følsomme overfor strøm. De kan mærke selv den mindste spænding. En strømstyrke på bare få milliampere kan køer mærke. De er meget mere følsomme overfor strøm end vi mennesker.

Helge Kromann, kvægkonsulent, SEGES

- Det vi har fået oplyst er, at der ingenting afledes fra vindmøllerne, men det må vindmølleopstillerne jo komme med en forklaring på. Vi mangler lige lidt forklaring på det her inden vi kan tage stilling til det, siger Jens Christian Golding (Soc.dem.), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune.

Forskere bekræfter "uønsket strøm"

Det landmand Poul Sørensen frygter er begrebet uønsket strøm. Både han og andre landmænd bliver ofte mødt med at de må være skøre, når de begynder at tale om deres frygt for strøm i stalden. Men både forskere og landbrugets videnscenter SEGES bekræfter at uønsket strøm findes og kan have store konsekvenser for en besætning. Kvægkonsulent Helge Kromann fra SEGES har i årevis beskæftiget sig med els indvirkning på køer og ifølge ham rammer det hvert af flere besætninger i Danmark

- Kvæg er meget er følsomme overfor strøm. De kan mærke selv den mindste spænding. En strømstyrke på bare få milliampere kan køer mærke. De er meget mere følsomme overfor strøm end vi mennesker, siger Helge Kromann.

Uønsket strøm i en stald kan opstå, hvis der elinstallationer, der er lavet forkert på ejendommen, så strømmen løber i vand eller inventar. Det kan betyde at køerne klumper sig sammen i den ene ende af stalden, de vil ikke drikke vand eller vil ikke gå hen til en malkerobot. Strømmen kan også være en såkaldt ”vagabonderende strøm”. Det er ifølge Helge Kromann et periodisk fænomen, der kan opstå hvis der er overskud af produceret strøm på nettet. Når det er tilfældet ledes den overskydende strøm ned i jorden og forsvinder. Men hvis der er forholdsvis kort afstand mellem to transformeranlæg, kan den overskydende strøm bevæge sig i jorden mellem de to stationer. Hvis der ligger en stald imellem de to transformer­anlæg, vil dyrene i perioder kunne mærke den øgede spænding i områder af stalden.

- Det kan have store konsekvenser fordi dyrene ikke agerer normalt. Det kan give en produktionsnedgang, siger Helge Kromann.

Vi kan stadig mærke det, især når jorden er så våd som den er nu. Vi bliver ofte mødt med at ”vi må være skøre”, når vi fortæller om det, men det er altså et reelt problem.

Kirsten Simonsen, landmand, Dronninglund

Andre landmænd døjer med strøm

Her på TV2NORD fortalte vi i 2015 om landmandsparret Lars Peter Simonsen og Kirsten Simonsen fra Dronninglund, der døjer med uønsket strøm i sin svinebesætning. Strøm der går ud over grisenes trivsel. Forskere fra DTU har lavet målinger på gården, og de bekræfter at der er uønsket på ejendommen. Elektriciteten løber i vandledningen fra det lokale vandværk. Selvom landmandsparret nu har lavet deres egen vandboring, så de slipper for at bruge vandværket, så er de stadig ikke sluppet helt af med den uønskede strøm.

- Vi kan stadig mærke det, især når jorden er så våd som den er nu. Vi bliver ofte mødt med at ”vi må være skøre”, når vi fortæller om det, men det er altså et reelt problem, siger Kirsten Simonsen.

Familien Simonsen har lige som Poul Sørensen vindmøller som nabo. Om møllerne kan forårsage uønsket strøm, som Poul Sørensen frygter, kan hverken forskerne fra DTU eller landbrugets videncenter sige noget om.

- Vi ved jo ikke om det har noget med vindmøller at gøre, men selvfølgelig kan jeg godt forstå hans bekymring, siger Helge Kromann.

En arbejdsgruppe bestående at folk fra landbruget, DTU, Energinet og forsyningsselskaberne er lige nu i gang med at undersøge hvad man kan gøre ved ”vagabonderende strøm”.

Flere nyheder fra TV2 Nord