Lastbil med skibsproviant stjålet

Foto: Lone Vad Dam (arkiv)

Vendelbo Spedition i Hjørring fik i weekenden stjålet en trækker med sættevogn.

Et tyveri af en lastvogn med trailer blev først opdaget lørdag formiddag, men allerede fredag nat blev bilen stjålet.

Sættevognen var lastet med skibsproviant, og tyveriet er meldt til politiet.

Den stjålne lastbil er en Scania R500 sættevognstrækker med registreringsnummeret DW 11 407 med en Schmitz Cargobull trailer bag efter med registreringsnummer GF 58 92 med foldelift.

Vendelbo Spedition opfordrer alle, der har set lastbilen eller ved noget om, hvor den befinder sig, til at ringe til politiet på telefon +45 9630 1448 eller til Vendelbo Spedition på telefon +45 98 92 52 33.

Flere nyheder fra TV2 Nord