På trods af store bøder ser chauffører stort på den miljøzone, der skal sikre ren luft i Aalborg centrum.
Sidste år blev otte lastbiler og busser stoppet ved en almindelig patruljering, ingen af dem havde miljøzonemærket i forruden. I år er det steget til 14 sager, det skriver DR Nordjylland.
Vognmanden får en bøde på 15000 kr og chaufføren 5000 kr, hvis de kører ind i miljøzonen i et ikke-miljømærket køretøj.
- Det er sløseri, der kan ikke være anden forklaring, siger vicepolitiinspektør Ole Schmidt fra Nordjyllands Politi, til DR Nordjylland.
Afdelingsleder Mette Skamris Holm fra Aalborg Kommunes trafik & vejafdeling synes, at udviklingen er foruroligende.
- Vi vil holde øje med tallene og overveje, om vi skal lave en ny informationskampagne, siger hun til DR Nordjylland.
Miljømærket fås ved godkendelse i synshallen.
Miljøzonen skal begrænse luftforureningen og sundhedsskadelige partikler i det centrale byområde, hvor mange fodgængere og cyklister hver dag færdes.
S