Laustsen: Banedanmark er amatører

[size=3]Folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) er rasende over, at Banedanmark endnu engang udskyder åbningen af jernbanebroen.[/size]

- Vi er tålmodige i den her landsdel og i Vendsyssel, men vi vil ikke være til grin, siger Bjarne Laustsen.

Banedanmark har tre gange meldt en dato ud for åbningen af jernbanebroen, og alle tre gange er det alligevel ikke blevet til noget. Seneste melding fra Banedanmark var, at broen ville være farbar til den 1. december.

- Jeg synes, vi har nået et niveau, hvor det forekommer at være amatører, der står for det her projekt, lyder det fra socialdemokraten, som fortsætter.

- Efter min mening burde Banedanmark selv tage ansvar og give de berørte togpassagerer et kvartals gratis kørsel.

Ifølge et notat fra Søfartsstyrelsen kan de nordjyske passagerer først krydse limfjorden med toget til februar. Først på mandag vil Banedanmark fortælle, hvornår de nu regner med, at jernbanebroen står færdig.


Seneste nyt

fra Nordjylland