Little Richard til Aalborg

Den 76-årige amerikanske rock-veteran giver koncert den 11. november.

Det er een af rockmusikkens legendariske skikkelser, der lægger vejen forbi Aalborg den 11. november - Mortens aften - for at give koncert i Aalborg Kongres og Kulturcenter: Little Richard.

Den 76-årige rockstjerne fra de amerikanske sydstater kan se tilbage på et langt liv i rockens tjeneste - og på en lang stribe stilskabende hits med "Tutti Frutti" som det mest kendte.

Helt tilbage i 50?erne konkurrerede Little Richard med store navne som Elvis Presley, Fats Domino, Chuck Berry, Jerry Lee Lewis og Bo Diddley om det ungdommelige rockpublikums gunst, og da han først var etableret slap han aldrig sit tag i publikum. Det skyldes ikke mindst, at Little Richard er een af de flittigste rockmusikere med talrige tourneer og koncerter bag sig.

Billetsalget til koncerten i Aalborg begynder den 1. september.

Flere nyheder fra TV2 Nord