54-årig mand død: Blev fundet livløs i vandkanten

En lystfisker blev torsdag eftermiddag fundet livløs i vandkanten ved Lyngså

Nordjyllands Politi, ambulance og paramediciner blev torsdag eftermiddag kaldt til Lyngså hvor en lystfisker var fundet livløs i vandkanten.

Alarmen indløb klokken 14.44 og man kunne ved redningsmandskabets ankomst konstatere, at manden var meget nedkølet. Manden blev i ambulance kørt til Aalborg Universitetshospital hvor manden blev erklæret død.

Der er tale om en 54-årig mand fra det sydlige Jylland. De pårørende er underrettet.

Der skal fredag være retsligt ligsyn, hvor man skal forsøge at finde årsagen til mandens død. Det sker, fordi man ikke ved, om manden er død ved en ulykke, eller om han kan have fået et ildebefindende.

Vagtchef Bent Højgaard ved Nordjyllands Politi oplyser, at intet tyder på, at der er sket en forbrydelse.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland