Lokal fisker druknet ved Hals

00:30

Foto: Per Frank Paulsen

1 af 2

Den mand, der midt på eftermiddagen blev fundet livløs i vandet udfor Hals, blev kort før klokken 18 erklæret død på Traumecentret på Aalborg Sygehus.

Det var tilfældige forbipasserende, der så manden drive i vandoverfladen 200 meter udfor stranden ved Hals. Alarmen gik cirka klokken 15:46, og manden blev reddet i land og straks forsøgt genoplivet inde på stranden. Men han var fortsat livløs og i stærkt kritisk tilstand, da en ambulance kørte ham til Aalborg Sygehus. Her lykkedes det ikke at genoplive manden.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Henrik Beck bekræfter, at der er tale om en 81-årig lokal fritidsfisker. Politiet formoder, at den ældre mand har været ude for at se til sine ruser i det lave vand udfor Hals.

Flere nyheder fra TV2 Nord