Lucas Andersen er femte dansker i Ajax-truppen

Den tidligere AaB-spiller Lucas Andersen er med i Ajax' førsteholdstrup til kampen mod Vitesse i morgen.

Lucas Andersen bliver den sjette dansker, der har kontrakt med Ajax. De seks har endnu ikke været i aktion på samme tid, men det scenarie kan komme tættere på at blive en realitet i morgendagens kamp mod Vitesse.

Her er fem af spillerne nemlig udtaget. Udover Lucas Andersen skal Christian Poulsen, Christian Eriksen, Lasse Schøne og Viktor Fischer også trække i støvlerne.

Den sjette dansker, Nicolai Boilesen, er stadig ikke klar til at stille op før førsteholdet.

Inden kampen i morgen ligger Ajax nummer fire i Æresdivisionen med 18 point. Det er tre færre end Vitesse på tredjepladsen, det skriver bold.dk.


Seneste nyt

fra Nordjylland