Luftbåd til sø

Arkivfoto Foto: Johnny Laursen

Danmarks første luftpude-redningsbåd skal være en del af redningsberedskabet i Vesthimmerland, oplyser P4 Nordjylland.

Luftbåden skal blandt andet bruges til at løse redningsopgaver i svært tilgængelige områder, som for eksempel områder med lav vandstand eller isbelagte søer og fjorde.

Ranum Efterskole er med sine 220 elever den største bruger af Vilsted Sø, ligesom skoler fra hele Nordjylland bruger søen til aktiviteter inden for idræt og naturfag, fortæller radioen.

Skrækscenariet er derfor ulykken fra Præstø Fjord i februar 2011, hvor elever fra en efterskole kæntrede med deres dragebåd i det iskolde vand. Skulle uheldet være ude i Vilsted Sø, vil luftpude-redningsbåden ifølge beredskabschef Jørgen Hansen være særdeles velegnet til en redningsopgave.

Luftpudebåden er indkøbt med støtte fra Trygfonden.

Flere nyheder fra TV2 Nord