Made in Denmark: Ny chance til Lars Larsen

Stort drama om støtte til Made in Denmark. Forslag om sponsorstøtte sendt til hjørne. Flertal vil støtte med 7,5 millioner kroner.

Et ultra-snævert flertal i regionsrådet bestående af Venstre, Konservative, Liberal Alliance og de Radikale giver med 18 stemmer for og 17 imod dynekongen Lars Larsen endnu en chance for at få tildelt 7,5 millioner kroner i støtte til golfturneringen Made in Denmark. 

Det står fast efter en dramatisk debat i regionsrådet efter det, hele salen er enige om at betegne som et 'uskønt forløb'. 

Lars Larsen har overfor TV2 Nord kaldt regionsrådet for løgnere og dårlige købmænd, og hans trusler om at flytte turneringen fra Nordjylland fra 2017, fik højrefløjen i regionsrådet til at genoptage sagen på dagens regionsrådsmøde. 

En heftig debat med snak om forhåndsaftaler, brudte løfter og skrantende økonomi blev afsluttet af Venstres Jess V. Laursen, der bad om en time-out op til afstemningen. 

Efter pausen blev det besluttet, at man sender sagen tilbage til Vækst Forum med indstilling om at give 7,5 millioner kroner i støtte. 

Sagen skal endeligt vedtages af regionsrådet i juni. 

Ulla Astman lider nederlag efter 18 stemte for og 17 imod støtte på 7,5 million kroner til Made in Denmark.
Ulla Astman lider nederlag efter 18 stemte for og 17 imod støtte på 7,5 million kroner til Made in Denmark.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland