Magrethe Vestager er populær blandt nordjyske studerende

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, var mandag på besøg i Nordjylland. Hun var særligt populær blandt studerende på Aalborg Universitet.

Hun er et ikon. En totalt sej power-kvinde. En kvinde, der tør tage kampen op mod de store giganter.

Sådan beskriver de studerende på Aalborg Universitet EU’s konkurrencekommissær, Magrethe Vestager.

quote Jeg drømmer selv om at arbejde for EU en dag, så jeg synes hendes gåpåmod og hendes måde at være så meget nede på jorden på, gør, at det føles som et realistisk mål

Michelle Kousgaard Khan, studerende

Og til de studerendes store glæde lagde hun mandag vejen forbi Aalborg Universitet, hvor hun var til debat med mere end 300 studerende.

- Jeg synes, det er rigtig fedt, at hun tør udfordre så store virksomheder som Google og Apple. Hun er en kæmpe inspiration, siger Michelle Kousgaard Khan, som læser Internationale Studier på Aalborg Universitet.

Til debatten fik Michelle Kousgaard Khan både en god snak og en krammer af kommissæren.

- Jeg drømmer selv om at arbejde for EU en dag, så jeg synes hendes gåpåmod og hendes måde at være så meget nede på jorden på, gør, at det føles som et realistisk mål, siger Michelle Kousgaard Khan.

Den populære dame, Magrethe Vestager, er beæret over de fine ord.

- Jeg bliver meget meget glad for at blive anerkendt af mit arbejde. Det tror jeg alle mennesker gør. Og derfor tager jeg det også med hjem til min medarbejdere, siger Magrethe Vestager.

Udover besøget på universitet skulle Margrethe Vestager blandt andet også overdrage en hjemmestrikket elefant-bamse til Bamsemuseet i Skagen


Seneste nyt

fra Nordjylland