Mand beskudt i Aalborg

En 34-årig mand blev kl 22.45 i aftes beskudt i sin lejlighed i Lyøgade i Aalborg. Et projektil fløj igennem hans vindue og ramte loftet i lejligheden.

9 millimeter projektil
Manden hørte nogle brag udefra og troede, at det var fyrværkeri. Han gik hen til vinduet for at se ud, og lidt efter fløj et projektil fra en 9 mm. pistol igennem ruden.

Undersøger for spor
Politiet formoder, at skuddet blev affyret i et nærliggende grønt område, som her til formiddag skal undersøges for spor.

Intet hævntogt
Politiet mener ikke, at det var en speciel hævntogt imod manden, men nærmere at det var tilfældigt, at det var ham der blev beskudt, oplyser Nordjyllands Politi til TV2/Nord.

Kontakt politiet
Nordjyllands Politi vil gerne høre fra folk, der har oplysninger i sagen. Ring 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland