Masser af nomineringer til Fortuna Hjørrings spillere

Hele fem nordjyske spillere er nomineret, når de største talenter og bedste spillere i 3F Ligaen i kvindefodbold skal findes.

Talentet blomstrer i stor stil hos fodboldklubben Fortuna Hjørring. For hele tre spillere i truppen er i spil til at blive kåret til årets talent i sæsonen 2017/2018. 

Det er spillerne Karen Holmgaard, Laura Frank og Signe Bruun, der er nomineret til den fornemme titel. I alt er der nomineret fire spillere fra klubberne i 3F Ligaen, så Fortuna Hjørring sætter sig på tre ud af fire nomineringer. 

Men det kræver mere end bare store talenter for at holde fast i toppen af dansk kvindefodbold. To spillere i klubben er nemlig nomineret til titlen som årets spiller i 3F Ligaen. 

Det er de mere rutinerede Tamires de Britto Gomes fra Brasilien og serbiske Nevana Damjanovic, der er i spil til at være sæsonen bedste spillere. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland