Michael Valgren kører gadeløb i Aars på torsdag

Nordjyske Michael Valgren kommer til Aars og deltager i gadeløbet Jutlander Bank Grand Prix torsdag den 4. august.

Knap er årets udgave af PostNord Danmark Rundt færdigt, før der afvikles en revanche til dette løb. Dette sker i form af gadeløbet Jutlander Bank Grand Prix, der afvikles i Aars på torsdag.

Nordjyske Michael Valgren, der netop tog en etapesejr og en samlet sejr i PostNord Danmark Rundt, kommer hjem til Nordjylland for at deltage i gadeløbet.

Der vil være cirka 100 ryttere til start på brostenene i Aars. Flere danske kontinental hold stiller også til start, dermed får de chancen for revanchere sig efter PostNord Danmark Rundt.

Sidste års vinder af Jutlander Bank Grand Prix, Andreas Hyldgaard, fra Virtu PRO – VELOCONCEPT, vil forsøge gentage sejren fra sidste år, og han vil få god støtte af en lang række ryttere fra mandskabet, der har fået Bjarne Riis ind som sponsor.

Fra næste sæson vil Michael Valgren starte ud for Astana holdet fra Kasakhstan, og vil der blive holdkammerat med blandet andet Jakob Fuglsang og Jesper Hansen.

Løbet afvikles for 8. gang og har tidligere haft vindere i form af f.eks. Frank Høj, Chris Anker Sørensen og Jonas Aaen. Jutlander Bank Grand Prix har start kl. 18.30, og arrangørerne håber på 8-10.000 tilskuere, hvis det holder tørvejr.


Seneste nyt

fra Nordjylland