Mie Ø. Nielsen klar til finale ved EM

Aalborg-svømmeren er klar til EM-finale efter fjerdebedste tid i kvalifikation.

Ved europamesterskaberne i svømning, der afholdes i Glasgow, lykkedes det i dag Aalborg-svømmeren Mie Ø. Nielsen at kvalificere sig til tirsdagens finale i 100 meter rygsvømning. 

I semifinalen stod Mie Ø. Nielsen klar med tredjehurtigste tid fra indledende afsnit i 59,99. Den tid forbedrede hun med en tiendel af sekund, og dermed er 21-årige Mie Ø. Nielsen med videre til finalen på distancen som samlet nummer fire.

Mie Ø. Nielsen svømmer finale tirsdag aften. 


Seneste nyt

fra Nordjylland