Millionbesparelser på vej i Mariagerfjord kommune

Mariagerfjord Kommune er i gang med at finde spareforslag for 62,5 milioner kroner. Politikerne skal blandt forslagene finde besparelser for mindst 46 millioner kroner på næste års budget.

De 46 millioner kroner skal alene findes for at opfylde kravene til service for borgerne.
- Det er grotesk at vi skal spare så meget, når det egentlig går godt, siger Hans Chr. Maarup, borgmester, Mariagerfjord Kommune.

Der er kommet 350 nye borgere i Mariagerfjord Kommune. Der bliver flere ældre og kommunalreformen trækker økonomiske spor efter sig. Det koster alt sammen.
Finansministeren lover da også bedre service, men kommunerne må bare ikke bruge flere penge på det.
- Borgerne for en forventning om at alt bliver bedre, men pengene når aldrig ud til kommunerne, siger borgmesteren.

De nye borgere giver godt nok flere penge i kommunekassen,men pengene må ikke bruges på bedre service, for så stiger udgifterne til service med mere end 0,8 procent.
Hvis serviceudgifterne alligevel stiger mere end 0,8 procent, så falder Thors hammer.
- Finansministeren har jo ret til at straffe kommunerne kollektivt, eller enkeltvis, hvis ikke de overholder de økonomiske rammer, siger Hans Chr. Maarup.

Straffen kan være at finansminsteren simpelthen sender en regning til kommunen på det beløb den har brugt for meget på service.

Eksemplevis bruger mariagerfjord kommune i år for meget på kollektivtrafik. For at finde penge til det - sparer man på ældreområdet.
En serviceforringelse for de ældre, men det betyder også at udgifterne til kollektiv trafik stiger for meget - og så tager finansministeren de penge man har sparet hps de ældre - fordi de er brugt forkert.

Systemet skaber altså reelt en dobbeltbesparelse for borgerne.
- Vi skal overholde to forskellige systemer. De er ikke kæp og gulerod, nej vi bliver skubbet fra den ene side og bremset fra den anden. Så bliver man altså lidt presset til sidst, siger borgmester, Hans Chr. Maarup til TV2/NORD.

Flere nyheder fra TV2 Nord