Ministerium kigger på Hjørrings tal

Indenrigsministeriet går ind i sagen om den kommunale udligningsreform, efter at Hjørring Kommunes regnskaber viser, at næsten alle nordjyske kommuner taber penge på reformen.

Beregninger fra Hjørring Kommune viser, at 10 ud af 11 nordjyske kommuner skal betale til udligningsreformen. Det har nu fået Indenrigsministeriet til at gå ind i sagen.

Den socialdemokratiske kommunalordfører Simon Kollerup har bedt ministeriet om at gennemgå Hjørring Kommunes beregninger. Han stiller sig uforstående over, at Hjørring kommune er kommet frem til, at de står til at skulle betale 70 millioner kroner. Derfor bad han søndag Indenrigsministeriet gå tallene igennem, og mandag bekræftede ministeriet, at de vil gå ind i sagen.

Det forventes, at ministeriet har deres beregninger klar sidst i næste uge.


Seneste nyt

fra Nordjylland